Blog

Sikke et smukt land vi har.

Vi bor i Danmark og i et af de lande, hvor vi er gode til at holde miljøet rent; men hvordan kan det så være, at når jeg samler affald langs min ejendom – jeg bor på en mindre gård langs små 200 meter vej – så kan jeg samle ca. 1-2 kg. affald 2 gange om året?
Det vil sige at pr. km dér hvor jeg bor, kunne jeg samle ca. 10 kg pr. år.
Vejdirektoratet samler ca. 5000 ton op hvert år – gad vide hvor meget kommunerne samler?
Men hvad ligger der af affald? – noget af det jeg samler op er dåser – både danske og udenlandske, cigaret skodder, slikpapir, fastfood og meget meget mere.

Vi kan godt lide tanken om, at vi har et godt og rent miljø; men i den sidste ende handler det jo bare om, at vi har et rent og sundt sted at bo.

Som kørelærer bruger jeg meget tid på vejene og dér ser man godt nok meget affald. Det gør ondt at se, hvor ligeglade vi er. Jeg har sågar hørt en bilist sige, efter han smed en cigaretpakke ud af vinduet: “Så er der jo også arbejde til andre.”
De “andre” får løn af din og min skat.
Jeg vil da hellere betale skat til vore ældre eller til de skoler, hvor børn og unge kan finde en god klimavenlig løsning på nogle af alle de andre problemer, vi har her i vores smukke verden.

Men prøv en gang at tænke over, hvor meget du selv er villig til at gøre for vores miljø. Hvornår har du sidst været ude og samle affald?
Jeg har være på jagt på Fyn for nogle få år siden og da skytten kom for at hente mig, ønskede han mig tillykke, da jeg kom slæbene med en sort sæk med noget i. Hvorefter han spurgte, hvad jeg havde skudt? Mit svar overraskede ham nok: “En masse affald – jeg synes jeg ville bruge tiden på noget fornuftigt, mens jeg ventede.”

Det giver faktisk anerkendelse at samle affald.

Hvad tænker du selv, når du ser det ligge dér og griner op til dig?
Og hvad får det dig til at tænke, når du ser andre samle op?

Jeg synes, der er mange spørgsmål at stille til dette emne og meget, vi kan snakke om. Men ville det ikke være bedre at snakke om det, mens vi gør en forskel?

Men hvad siger I til, vi deler denne blog og gør noget ved det?
Lad os sige søndag den 2. Februar 2020. Kl 9 i Hørsholm, ved køreskolen?

Skriv evt til køreskolen hvis du/I vil tage med.

Af
Kørelærer Martin Malm Johansen

Malms Køreskole

Perfektionisme

Er vi ikke ved at blive for perfekte?


For det virker som om, vi altid skal have alt til at være perfekt, og det eneste der er sikkert er, at hvis det ikke er til et 12 tal, alt efter hvilken skala man bruger – så er det ikke godt nok. Har vi glemt mennesket i alt det her? For når vores elever på skolerne får et 12 tal, så er det vel et udtryk for, at de kopierer deres lærere mest muligt. Det er vel ikke en forklaring på, at de er gode. Jeg synes selv, jeg ønsker at elever på Malms køreskole kan tænke selv. Som kørelærer er der ikke noget bedre end når en elev kan finde en bedre løsning på en opgave, end den jeg underviser efter.


En af de første gange jeg som kørelærer oplevede dette, var for snart 10 år siden, da jeg underviste en elev i at lave en parallelparkering, hvor efter han gentagende gange laver en kanon god parallelparkering. Pludselig siger han til mig: “Jeg gør heller ikke, hvad du siger, jeg skal – jeg gør bare sådan her.” Så forklarede han mig, hvad han gjorde. Det er så den metode, jeg underviser efter i dag. Og nu tager det kun få minutter at få en god parkering.
Men har den nødig at være perfekt? Svaret på det er et “nej”. Man skal jo bare få bilen ind til siden.


Når vi snakker om kørsel, så er der mange der mener, de selv kører perfekt. Nu har vi på køreskolen i Hørsholm gennem mange år, haft en del, der har mistet deres kørekort, men også en del, der gennem deres arbejde har skullet have kontrol kørt med en kørelærer. Der har vi da fundet ud af, at de stadig havde nogle fejl.
Igennem de mange år med Malms køreskole i Hørsholm, har jeg da også haft en del, der har haft brug for at få noget mere kørerutine. De har simpelthen konstateret, at de ikke er perfekte.


Hvis du er perfekt, er der så nogle steder, du kan bevæge dig hen? For hvis du er perfekt, hvad skal du så?


Mit mål er at være god – god til at undervise og god til at undervise de elever, der er bange for at køre – god til at undervise de elever, der har svært ved det og god til dem, der har nemt ved det og til dem, der er et sted der imellem.


Jeg bruger noget af min sparsomme fritid på at arbejde med træ. Det er et af de steder, hvor jeg har oplevet min egen perfektionisme. Når man oplever noget, man er perfekt omkring, så opdager man måske også, at det er jo er en form for sygeligt.


Men hvorfor skal vi så være perfekte?
Noget af det, tror jeg, er fordi vi godt kan lide at være gode til noget – men noget af det må jo også være fordi, vi gennem år tusinder har haft brug for at være de bedste, for ellers kunne vi ikke overleve. Men vi har jo ikke det store problem med dét nu.
Nu kan vi kun bruge det til at hjælpe med til at få stress. For vores chefer vil gerne have, at vi skal yde mere og mere. Så omsætningen kan stige, så vi kan tjene mere, så vi kan ansætte flere og så vi kan blive de største og de eneste på markedet. Men er det lykken for kunden, forbrugeren, eleven, gæsten, klienten eller hvad, vores firmaer kalder dem.


Hvad er der blevet af de små, de nære, de lokale eller dem vi bare kan snakke med?


Er størst bedst? Eller er det de gode, nære og små, der er gode? Hvor det ikke gælder om at være perfekte?

Af Kørelærer Martin Malm Johansen Malms Køreskole

Hensyn og hjælpsomhed i trafikken

Hensynsfuldhed og hjælpsomhed i trafikken er for mange blevet en ting, der hører fortiden til; jeg synes dog at jeg oplever det hver dag, bl.a. fornyligt ved en cykellist som væltede. Der gik ikke andet end få sekunder, før vi var 3 mand om ham for at hjælpe.
Jeg synes at have oplevet, at de fleste i trafikken glemmer at se efter de mange, der viser hensyn til dem, for eksempel hvis de selv laver fejl.


Nu har jeg været kørelærer i Hørsholm i 10 år og i de år, har jeg kun oplevet at nogen har givet os fingeren én gang.
Jeg oplever, at de øvrige trafikanter er hurtige til at bruge hornet, men i samme sekund, de ser skolevogns skiltet, virker de undskyldende.
Jeg oplevede en gang at køre gennem København, hvor jeg havde tabt det ene skilt bagpå og vi oplevede ingen sure miner.

Man hører tit om, at man skal købe en pyt knap, men ved du hvad, det handler bare om at give de andre lov til at lave fejl.
For mange år siden oplevede jeg en elev blive sur over, at en anden bilist kom til at køre ind foran os. Han blev omgående sur og begyndte at skælde ud. Det hele skete mens jeg kørte for en anden køreskole i Hørsholm. Den lukkede et år efter jeg startede. Og lige inden den lukkede, åbnede jeg Malms køreskole.
Jeg fik forklaret ham, at den anden bilist nok havde lavet en fejl men det nok ikke var vedkommendes hensigt at skræmme ham eller lave en farlig situation. Jeg kunne tydelig se, at han tænkte over, hvad jeg havde sagt. Efter et par køregange valgte han at køre med en anden kørelærer, grundet; jeg havde lang vente tid på køretimer. (Nu er jeg igen glad for at have startet Malms køreskole.) Men efter en køretur med kørelæreren, ringede han mig op næste grædende og forklarede om en oplevelse de, havde haft, hvor en lastbil var trukket ind foran dem og kørelæreren var kommet op i den røde felt. Som eleven sagde: “lastbilen kunne jo ikke gøre for det, for ellers kunne han jo ikke komme med færgen.”
Sådan en køreelev vil jo aldrig blive hidsig igen, men han vil derimod vise hensynsfuldhed over for andre trafikanter; han vil se, hvor de har det svært og han vil gøre, hvad han kan for at hjælpe i trafikken. For trafikken er et sted for os alle.

Noget jeg oplever mindst en gang hver 14. dag, hvis jeg kører på en 3 sporet motorvej. For eksempel i bane ét (banen længst til højre) og er i gang med at indhente en lastbil, er at den bil, der er i gang med at overhale mig, trækker ud i 3. vognbane for at give mig plads til at komme ud. Derved kan jeg holde farten, bliver ikke til ulempe for ham, ved at lave en dum manøvre og derved glider trafikken bedre.

Du har sikkert også oplevet, at du selv eller andre holder tilbage for en bil, der vil ud fra en sidevej, mens vi alle holder i kø i forvejen.

Hver eneste dag er der nogen, der hjælpe hinanden.

Prøv at tænk på den glæde det giver eller den glæde det var, at få et lift en regnvejrsdag.
Hver morgen kører vi forbi de samme mennesker, som står og venter på deres bus. Jeg ved ikke med dig, men jeg tænker da tit på at stoppe og give en af dem et lift. Og før du tænker, hvorfor jeg så ikke gør det, ja.
så kan jeg da sige, at det gør jeg tit.
Noget du skulle prøve en dag er at tage en tomler op. Hold da op nogle sjove historier, du får med dig.

Jeg vil mene at vi alle bør fokusere på det positive i trafikken og ikke lade os påvirke af andres negative holdninger, ej heller af mediernes.

Det at vise hensyn, koster dig så lidt, men hjælpe så mange.

Af Kørelærer Martin Malm Johansen

No Comments